Sortering, rensning og tørring af strandopskyl er et centralt element i arbejdet med at udnytte tang og ålegræs til nye formål. Effektiv reduktion af fugtindhold og sikring af stabil kvalitet er afgørende, særligt hvis biomassen skal indgå i produktion af højværdiprodukter. Dette gælder både den blandede biomasse fra stranden og det mere rene og ensartede ålegræs, der indsamles direkte fra vandet.
Studier fra DTU viser, at forurening med sand og variation i fugtindhold er blandt de største barrierer i hele værdikæden, og at tidlig sortering og tørring er mere omkostningseffektiv end sen rensning.
I vinterhalvåret, hvor naturlig tørring er vanskelig, er der et særligt behov for teknologiske løsninger, der kan sikre en stabil og anvendelig kvalitet.
I projektet er der gennemført en række forsøg, som har undersøgt, hvordan strandopskyl kan renses og tørres med henblik på at skabe en mere anvendelig og ensartet biomasse til bioøkonomiske værdikæder. Forsøgene har haft fokus på både teknisk gennemførlighed og driftsstabilitet.
Forsøgene er gennemført som praksisnære demonstrationsforløb i samarbejde mellem kommune, private virksomheder og vidensinstitutioner. Denne organisering har gjort det muligt hurtigt at identificere teknologiske flaskehalse og frasortere løsninger uden langsigtet potentiale.
Sortering og rensning for fedtemøg og sand
Køge Kommune har i Power Bio gennemført tre separate testforløb for at undersøge, hvordan strandopskyl, der indeholder fedtemøg og sand, kan sorteres og renses.
Sortering af ålegræs med fedtemøg:
I samarbejde med virksomheden Søuld, som er en dansk producent af byggematerialer, blandt andet akustikpaneler, lavet af ålegræs, er der gennemført småskalaforsøg med henblik på at undersøge, om fedtemøg kan sorteres fra frisk ålegræs, så materialet kan genanvendes i højværdiprodukter. Et vognlæs strandopskyl blev lagt til tørring og efterfølgende sendt til Søulds anlæg i Nordjylland, hvor det blev mekanisk behandlet ved hjælp af tromle og valse.
Formålet er at adskille fedtemøget og reducere lugtgener, så ålegræsset kan anvendes i nye produkter inden for byggeri og materialeanvendelse. De indledende observationer viser, at både forbehandling og tørringsgrad før sortering har afgørende betydning for renhed og lugt. Erfaringerne peger på, at en ensartet inputkvalitet er en forudsætning for effektiv mekanisk sortering, hvilket har direkte betydning for, hvordan den kommunale indsamling organiseres.
Evaluering af renhed, lugt og visuel kvalitet er i 2025 fortsat i gang, og resultaterne vil danne grundlag for beslutning om eventuel videre skalering.
Filtrering af fedtemøg:
FLEX-FEB afhentede 40 liter fedtemøg med henblik på at afprøve filtrering af fedtemøget fra strandopskyl ved hjælp af deres miljøpram. Ved det første forsøg blev filteret hurtigt tilstoppet af organisk materiale, hvilket standsede processen. Forsøget blev gentaget med justeringer, herunder øget filteroverflade og løbende vask af filteret for at forlænge driftstiden.
Trods disse tilpasninger viste resultaterne, at miljøprammen ikke var tilstrækkelig effektiv til at filtrere og sortere fedtemøg fra den øvrige biomasse. Efter flere testforløb blev metoden vurderet som hverken teknisk eller økonomisk bæredygtig, og forsøget blev derfor afsluttet.
Rensning af vådt strandopskyl for sand:
I samarbejde med Greenlead i Næstved blev der gennemført test af, om vådt strandopskyl kunne renses for sand og anvendes i biogasanlægget i Solrød. I alt 30 tons strandopskyl, både vådt og tørt, blev sendt til behandling.
Resultaterne viste, at en del af sandet kunne fjernes, men at materialet skulle blandes med andet organisk materiale for at være egnet til biogasproduktion. Processen viste sig at være for omkostningstung, og forsøget blev derfor ikke videreført.
Forsøget dokumenterer, at selv om sandrensning er teknisk mulig, udgør høje driftsomkostninger, transportbehov og lav energitæthed væsentlige barrierer for anvendelse af strandopskyl i eksisterende biogasanlæg.
Tørring af ålegræs
Søuld har i Power Bio udviklet og afprøvet forskellige metoder til tørring og sortering af ålegræs med fokus på vintermånederne og på forhold, hvor traditionel tørring på nærliggende marker ikke er mulig.
Forsøgene omfattede følgende metoder:
Tromletørring
Et forsøg med vådt ålegræs med op til 50 procents fugtindhold blev gennemført i en stentromle, der normalt bruges til at sortere grus. Søuld eksperimenterede med varmeblæsere, justerede gennemløbstiden og testede forskellige soldtyper. Tromletørringen sænkede fugtindholdet med højst 5 procent, og selv med varmeblæsere lykkedes det ikke at få fugtigheden under 30 procent. Der opstod en ligevægt mellem luftens og ålegræssets fugtighed, hvilket begrænsede effekten af indendørs tørring. Tromlen kan bruges til sortering, men processen kræver både tid og plads.
Mobil tørrevogn
I samarbejde med virksomheden Turbodan, der leverer tørringsløsninger til landbruget, blev ålegræs neddelt og testet i en mobil tørrevogn container) med luftgennemstrømning fra bunden, inspireret af korntørring. Testen viste, at luftgennemstrømningen ikke gav en jævn tørring, da luften dannede kanaler gennem materialet. Metoden blev derfor vurderet som uegnet til tørring af ålegræs.
Kurve til naturlig tørring
Søuld har udviklet og testet store trådkurve til naturlig tørring af ålegræs. Efter indsamling lægges ålegræsset i tynde lag i kurvene, som derefter stables på en opbevaringsplads. Konceptet bygger på erfaringer fra tørring af hø og papir og er designet, så kurvene kan håndteres maskinelt og dermed sikre hurtig og skånsom behandling af frisk, rent ålegræs.
Ved afslutningen af Power Bio er forsøget stadig i gang og Søuld vil fortsætte det i 2026.
Test med Nordinvent og Alfa Laval
Vådt ålegræs blev behandlet i et anlæg med valser og vakuumsug. Valserne skulle presse vandet ud og derefter ville vakuumsuget trække det væk. Undervejs viklede ålegræsset sig ind i valserne, hvilket skabte afstand til filteret og svækkede vakuumsugets effektivitet. Man overvejede at blende ålegræsset for at løse problemet, men det ville gøre materialet uegnet til Søulds produktion.
De gennemførte testindsatser viser samlet set, at kunstig tørring af ålegræs er teknisk mulig, men fortsat forbundet med betydelige udfordringer. Tromletørring reducerede kun fugtindholdet i begrænset omfang, lufttørring i container gav ujævn tørring, og test med valser og vakuumsug viste klare tekniske begrænsninger.
Den mest lovende tilgang er naturlig tørring i store trådkurve, som fortsat afprøves. Her peger erfaringerne på et potentiale for en skalerbar løsning, der kan håndteres maskinelt og tilpasses forskellige lokationer og årstider. Samlet set viser erfaringerne, at der er behov for videre udvikling af metoder, der både kan reducere fugtindholdet effektivt og håndtere store mængder biomasse med varierende kvalitet.
Ålegræsmanual
For at samle og dele den voksende viden om indsamling og forarbejdning af ålegræs har Søuld udarbejdet en ålegræsmanual. Manualen er baseret på praktiske erfaringer fra producenter og samarbejdspartnere over hele landet og fungerer som et fælles fagligt udgangspunkt for aktører, der ønsker at arbejde professionelt med ålegræs. Formålet er at styrke dialog og vidensdeling i et erhverv under fortsat udvikling og samtidig etablere et solidt grundlag for, at ålegræs kan indgå som en stabil og bæredygtig ressource i fremtidens byggebranche.
Nedenfor præsenteres et udvalg af indsigter fra ålegræsmanualen. Uddraget illustrerer centrale erfaringer fra praksis og peger på forhold, der har betydning for ansvarlig og professionel håndtering af ålegræs. Den fulde manual finder du her.
Brug en grab til opsamling, både på land og i vand
Grabarmens længde og størrelse har direkte betydning for indsamlingsrækkevidde, effektivitet og kvalitet, særligt i vandkanten. En større grab kan øge arbejdshastigheden, men stiller samtidig større krav til erfaring for at undgå unødvendig kontaminering af materialet.
Systematisk registrering og monitorering af vejr- og vandforhold, som fører til ophobning af større mængder ålegræs, er væsentlig.
Logbogsføring af observationer samt vind- og strømdata er identificeret som en central metode til opbygning af lokal viden, der kan anvendes til at forudsige høsttidspunkter og optimere ressourceudnyttelsen over tid.
Indsamling bør ske så hurtigt som muligt efter skylning. Jo varmere vejret er, desto kortere bør tidsrummet være fra skylning til opsamling.
En praktisk tommelfingerregel er, at ålegræs ideelt set bør bjærges inden for 48 timer efter skylning i varmt vejr for at bevare materialets kvalitet og reducere risikoen for lugtudvikling og nedbrydning.
Forventet årlig høstcyklus
Efterår (august til oktober.): 50–70 procent af årets samlede høst
Vinter (januar til april): 20–30 procent
Sommer (juni til august): 10–20 procent
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Søuld, DTU og Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Fjernelse af sand i tang og ålegræs” udarbejdet af Roskilde Universitet
Rapport: “Challenges and facilitators in the collection and treatment of aquatic biomass waste for the production of high-value products” af Danmarks Tekniske Universitet
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Sortering, rensning og tørring af strandopskyl
Sortering, rensning og tørring af strandopskyl
Sortering, rensning og tørring af strandopskyl
Partnere: Søuld, DTU og Roskilde Universitet
Om indsatsen
Sortering, rensning og tørring af strandopskyl er et centralt element i arbejdet med at udnytte tang og ålegræs til nye formål. Effektiv reduktion af fugtindhold og sikring af stabil kvalitet er afgørende, særligt hvis biomassen skal indgå i produktion af højværdiprodukter. Dette gælder både den blandede biomasse fra stranden og det mere rene og ensartede ålegræs, der indsamles direkte fra vandet.
Studier fra DTU viser, at forurening med sand og variation i fugtindhold er blandt de største barrierer i hele værdikæden, og at tidlig sortering og tørring er mere omkostningseffektiv end sen rensning.
I vinterhalvåret, hvor naturlig tørring er vanskelig, er der et særligt behov for teknologiske løsninger, der kan sikre en stabil og anvendelig kvalitet.
I projektet er der gennemført en række forsøg, som har undersøgt, hvordan strandopskyl kan renses og tørres med henblik på at skabe en mere anvendelig og ensartet biomasse til bioøkonomiske værdikæder. Forsøgene har haft fokus på både teknisk gennemførlighed og driftsstabilitet.
Forsøgene er gennemført som praksisnære demonstrationsforløb i samarbejde mellem kommune, private virksomheder og vidensinstitutioner. Denne organisering har gjort det muligt hurtigt at identificere teknologiske flaskehalse og frasortere løsninger uden langsigtet potentiale.
Sortering og rensning for fedtemøg og sand
Køge Kommune har i Power Bio gennemført tre separate testforløb for at undersøge, hvordan strandopskyl, der indeholder fedtemøg og sand, kan sorteres og renses.
Sortering af ålegræs med fedtemøg:
I samarbejde med virksomheden Søuld, som er en dansk producent af byggematerialer, blandt andet akustikpaneler, lavet af ålegræs, er der gennemført småskalaforsøg med henblik på at undersøge, om fedtemøg kan sorteres fra frisk ålegræs, så materialet kan genanvendes i højværdiprodukter. Et vognlæs strandopskyl blev lagt til tørring og efterfølgende sendt til Søulds anlæg i Nordjylland, hvor det blev mekanisk behandlet ved hjælp af tromle og valse.
Formålet er at adskille fedtemøget og reducere lugtgener, så ålegræsset kan anvendes i nye produkter inden for byggeri og materialeanvendelse. De indledende observationer viser, at både forbehandling og tørringsgrad før sortering har afgørende betydning for renhed og lugt. Erfaringerne peger på, at en ensartet inputkvalitet er en forudsætning for effektiv mekanisk sortering, hvilket har direkte betydning for, hvordan den kommunale indsamling organiseres.
Evaluering af renhed, lugt og visuel kvalitet er i 2025 fortsat i gang, og resultaterne vil danne grundlag for beslutning om eventuel videre skalering.
Filtrering af fedtemøg:
FLEX-FEB afhentede 40 liter fedtemøg med henblik på at afprøve filtrering af fedtemøget fra strandopskyl ved hjælp af deres miljøpram. Ved det første forsøg blev filteret hurtigt tilstoppet af organisk materiale, hvilket standsede processen. Forsøget blev gentaget med justeringer, herunder øget filteroverflade og løbende vask af filteret for at forlænge driftstiden.
Trods disse tilpasninger viste resultaterne, at miljøprammen ikke var tilstrækkelig effektiv til at filtrere og sortere fedtemøg fra den øvrige biomasse. Efter flere testforløb blev metoden vurderet som hverken teknisk eller økonomisk bæredygtig, og forsøget blev derfor afsluttet.
Rensning af vådt strandopskyl for sand:
I samarbejde med Greenlead i Næstved blev der gennemført test af, om vådt strandopskyl kunne renses for sand og anvendes i biogasanlægget i Solrød. I alt 30 tons strandopskyl, både vådt og tørt, blev sendt til behandling.
Resultaterne viste, at en del af sandet kunne fjernes, men at materialet skulle blandes med andet organisk materiale for at være egnet til biogasproduktion. Processen viste sig at være for omkostningstung, og forsøget blev derfor ikke videreført.
Forsøget dokumenterer, at selv om sandrensning er teknisk mulig, udgør høje driftsomkostninger, transportbehov og lav energitæthed væsentlige barrierer for anvendelse af strandopskyl i eksisterende biogasanlæg.
Tørring af ålegræs
Søuld har i Power Bio udviklet og afprøvet forskellige metoder til tørring og sortering af ålegræs med fokus på vintermånederne og på forhold, hvor traditionel tørring på nærliggende marker ikke er mulig.
Forsøgene omfattede følgende metoder:
Tromletørring
Et forsøg med vådt ålegræs med op til 50 procents fugtindhold blev gennemført i en stentromle, der normalt bruges til at sortere grus. Søuld eksperimenterede med varmeblæsere, justerede gennemløbstiden og testede forskellige soldtyper. Tromletørringen sænkede fugtindholdet med højst 5 procent, og selv med varmeblæsere lykkedes det ikke at få fugtigheden under 30 procent. Der opstod en ligevægt mellem luftens og ålegræssets fugtighed, hvilket begrænsede effekten af indendørs tørring. Tromlen kan bruges til sortering, men processen kræver både tid og plads.
Mobil tørrevogn
I samarbejde med virksomheden Turbodan, der leverer tørringsløsninger til landbruget, blev ålegræs neddelt og testet i en mobil tørrevogn container) med luftgennemstrømning fra bunden, inspireret af korntørring. Testen viste, at luftgennemstrømningen ikke gav en jævn tørring, da luften dannede kanaler gennem materialet. Metoden blev derfor vurderet som uegnet til tørring af ålegræs.
Kurve til naturlig tørring
Søuld har udviklet og testet store trådkurve til naturlig tørring af ålegræs. Efter indsamling lægges ålegræsset i tynde lag i kurvene, som derefter stables på en opbevaringsplads. Konceptet bygger på erfaringer fra tørring af hø og papir og er designet, så kurvene kan håndteres maskinelt og dermed sikre hurtig og skånsom behandling af frisk, rent ålegræs.
Ved afslutningen af Power Bio er forsøget stadig i gang og Søuld vil fortsætte det i 2026.
Test med Nordinvent og Alfa Laval
Vådt ålegræs blev behandlet i et anlæg med valser og vakuumsug. Valserne skulle presse vandet ud og derefter ville vakuumsuget trække det væk. Undervejs viklede ålegræsset sig ind i valserne, hvilket skabte afstand til filteret og svækkede vakuumsugets effektivitet. Man overvejede at blende ålegræsset for at løse problemet, men det ville gøre materialet uegnet til Søulds produktion.
De gennemførte testindsatser viser samlet set, at kunstig tørring af ålegræs er teknisk mulig, men fortsat forbundet med betydelige udfordringer. Tromletørring reducerede kun fugtindholdet i begrænset omfang, lufttørring i container gav ujævn tørring, og test med valser og vakuumsug viste klare tekniske begrænsninger.
Den mest lovende tilgang er naturlig tørring i store trådkurve, som fortsat afprøves. Her peger erfaringerne på et potentiale for en skalerbar løsning, der kan håndteres maskinelt og tilpasses forskellige lokationer og årstider. Samlet set viser erfaringerne, at der er behov for videre udvikling af metoder, der både kan reducere fugtindholdet effektivt og håndtere store mængder biomasse med varierende kvalitet.
Ålegræsmanual
For at samle og dele den voksende viden om indsamling og forarbejdning af ålegræs har Søuld udarbejdet en ålegræsmanual. Manualen er baseret på praktiske erfaringer fra producenter og samarbejdspartnere over hele landet og fungerer som et fælles fagligt udgangspunkt for aktører, der ønsker at arbejde professionelt med ålegræs. Formålet er at styrke dialog og vidensdeling i et erhverv under fortsat udvikling og samtidig etablere et solidt grundlag for, at ålegræs kan indgå som en stabil og bæredygtig ressource i fremtidens byggebranche.
Nedenfor præsenteres et udvalg af indsigter fra ålegræsmanualen. Uddraget illustrerer centrale erfaringer fra praksis og peger på forhold, der har betydning for ansvarlig og professionel håndtering af ålegræs. Den fulde manual finder du her.
Brug en grab til opsamling, både på land og i vand
Grabarmens længde og størrelse har direkte betydning for indsamlingsrækkevidde, effektivitet og kvalitet, særligt i vandkanten. En større grab kan øge arbejdshastigheden, men stiller samtidig større krav til erfaring for at undgå unødvendig kontaminering af materialet.
Systematisk registrering og monitorering af vejr- og vandforhold, som fører til ophobning af større mængder ålegræs, er væsentlig.
Logbogsføring af observationer samt vind- og strømdata er identificeret som en central metode til opbygning af lokal viden, der kan anvendes til at forudsige høsttidspunkter og optimere ressourceudnyttelsen over tid.
Indsamling bør ske så hurtigt som muligt efter skylning. Jo varmere vejret er, desto kortere bør tidsrummet være fra skylning til opsamling.
En praktisk tommelfingerregel er, at ålegræs ideelt set bør bjærges inden for 48 timer efter skylning i varmt vejr for at bevare materialets kvalitet og reducere risikoen for lugtudvikling og nedbrydning.
Forventet årlig høstcyklus
Efterår (august til oktober.): 50–70 procent af årets samlede høst
Vinter (januar til april): 20–30 procent
Sommer (juni til august): 10–20 procent
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Søuld, DTU og Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Fjernelse af sand i tang og ålegræs” udarbejdet af Roskilde Universitet
Notat: “Sandrensning på stranden” udarbejdet af Roskilde Universitet
Rapport: “Challenges and facilitators in the collection and treatment of aquatic biomass waste for the production of high-value products” af Danmarks Tekniske Universitet
Manual: “Ålegræsmanual” udarbejdet af Søuld
Notat: “Tang og ålegræs i Øresundsområdet” udarbejdet af Roskilde Universitet
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...