Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store variationer mellem kommuner i forhold til tilgængelige mængder, artssammensætning, kvalitet og renhed samt de metoder, der anvendes til indsamling. Opbevaringsforhold spiller desuden en væsentlig rolle for de efterfølgende anvendelsesmuligheder. Erfaringerne peger på, at både timing, herunder reaktionstid, og afstand til kysten er afgørende for biomassekvaliteten. Disse parametre vurderes derfor relevante som faste beslutningskriterier i kommunale beredskabs- og indsamlingsmodeller.
Projektet har dokumenteret, at der ikke findes én entydig metode til indsamling. Manuel indsamling er skånsom og understøtter hensynet til biodiversitet, men er samtidig tidskrævende og forbundet med relativt høje omkostninger. Mekanisk opsamling kan derimod håndtere store mængder biomasse, men indebærer en risiko for opblanding af materialer, højt sandindhold og potentiel negativ påvirkning af kystnære økosystemer. Miljø- og biodiversitetsanalyser gennemført i projektet viser dog, at manuel og let mekaniseret indsamling af allerede løsrevet ålegræs ikke påvirker hverken ålegræssets udbredelse, Natura 2000-områders integritet eller miljømålsdybder, forudsat at indsamlingen ikke medfører bundpåvirkning.
I praksis har hybridløsninger, hvor manuel indsamling i sårbare områder kombineres med maskinel indsamling i udvalgte og mere robuste zoner, vist sig at give de bedste samlede resultater. Projektets testindsatser indikerer, at sådanne hybridmodeller kan reducere omkostningerne per ton biomasse markant, samtidig med at sandindholdet og behovet for efterfølgende rensning mindskes. Udviklingen af mere selektive og lette maskiner fremstår derfor som en væsentlig faktor for kommunernes fremtidige handlemuligheder.
Gennem projektet har virksomheden Søuld, som er en dansk producent af byggematerialer, blandt andet akustikpaneler, lavet af ålegræs, i samarbejde med øvrige projektpartnere undersøgt og afprøvet indsamling både i vand og på land. Arbejdet er sket i tæt samspil med kommuner, forsyningsaktører og private virksomheder. En samarbejdsmodel, hvor kommuner fungerer som gatekeepere og varsler private aktører om relevante biomassehændelser, har vist sig både effektiv og skalerbar og vurderes umiddelbart overførbar til andre kommuner og kyststrækninger.
Indsamling i vand
Indsamling i vand blev testet med henblik på at vurdere mulighederne for at opsamle og sortere ålegræs direkte i vandsøjlen. Ved Avedøreværket (Ørsted) bjærges der dagligt ålegræs svarende til en halv container fra havneområdet for at forebygge driftsforstyrrelser. Det opsamlede materiale består næsten udelukkende af rent ålegræs og har vist sig at have en høj og stabil kvalitet. Testene dokumenterer, at ålegræs fra havne- og infrastrukturanlæg kan udgøre en hidtil undervurderet, kontinuerlig og logistisk attraktiv biomasseressource med direkte potentiale for anvendelse i højværdiprodukter.
Længere nede i Køge Bugt er strandene derimod præget af store mængder fedtemøg. Da fedtemøg først blandes med ålegræs tæt på kysten, har projektet vist, at det er mest effektivt at indsamle biomassen længere ude i vandet eller på strande, hvor renheden er højere. Indsamling af flydende eller nyligt opskyllet ålegræs har desuden vist sig at reducere både CO₂-tab og næringsstofudvaskning sammenlignet med ældre strandopskyl.
For at understøtte denne tilgang har Søuld arbejdet med droner til at identificere større forekomster af flydende ålegræs, så materialet kan opsamles, før det blandes med sand på stranden. Brugen af droner og visuel overvågning har vist sig at være et omkostningseffektivt beslutningsstøtteværktøj, der kan øge udbyttet af biomasse i høj kvalitet og samtidig reducere spild i værdikæden.
Indsamling på land
Indsamling på land blev afprøvet som et beredskab, hvor Køge Kommune hurtigt adviserer Møn Tang ved opskyl af frisk ålegræs. Reaktionstiden er her typisk under ét døgn, før materialet juridisk og praktisk betragtes som affald. Parterne vurderer i fællesskab kvaliteten og relevansen af det opskyllede materiale, både visuelt og ved hjælp af fugtmålinger. Herefter transporteres biomassen til Møn, hvor den skylles med regnvand og tørres naturligt ved hjælp af sol og vind.
Projektet har vist, at formaliserede beredskabsmodeller med klare roller, faste kontaktpunkter og definerede kvalitetskriterier er afgørende for at kunne udnytte de korte tidsvinduer, hvor rent ålegræs er tilgængeligt. Modellen vurderes direkte overførbar til andre kommuner. Test af opbevaring i kurve og i tynde lag peger samtidig på et potentiale for at bremse nedbrydning og reducere tidspres i logistikken, hvilket kan øge fleksibiliteten i den kommunale håndtering.
Resultater
Samlet set viser testindsatserne, at effektiv indsamling af strandopskyl – både i vand og på land – kan give adgang til biomasse af høj kvalitet. Selv ved veltilrettelagte indsamlingsmetoder er materialet dog sjældent direkte klar til videre anvendelse. Tang og ålegræs er ofte blandet med sand og fedtemøg, hvilket kan forringe kvaliteten og begrænse anvendelsesmulighederne. Kemiske analyser og juridiske afklaringer i projektet understreger, at krav til dokumentation, sortering og efterbehandling er afgørende for at kunne bringe biomassen fra affaldsstatus til ressource, særligt ved anvendelse i højværdiprodukter og bioenergi. Rensning fremstår derfor som et nødvendigt næste trin i værdikæden, hvis strandopskyl skal indgå i produkter, biogas eller andre højværdiformål.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere: Køge Kommune, DTU, Søuld og Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Juridisk afklaring af rammer for indsamling, opbevaring og anvendelse af strandopskyl” udarbejdet af Advokatfirmaet Energi & Miljø
Rapport: “Challenges and facilitators in the collection and treatment of aquatic biomass waste for the production of high-value products” af Danmarks Tekniske Universitet
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl
Partnere: Køge Kommune, DTU, Søuld, KIMO og Roskilde Universitet
Om indsatsen
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store variationer mellem kommuner i forhold til tilgængelige mængder, artssammensætning, kvalitet og renhed samt de metoder, der anvendes til indsamling. Opbevaringsforhold spiller desuden en væsentlig rolle for de efterfølgende anvendelsesmuligheder. Erfaringerne peger på, at både timing, herunder reaktionstid, og afstand til kysten er afgørende for biomassekvaliteten. Disse parametre vurderes derfor relevante som faste beslutningskriterier i kommunale beredskabs- og indsamlingsmodeller.
Projektet har dokumenteret, at der ikke findes én entydig metode til indsamling. Manuel indsamling er skånsom og understøtter hensynet til biodiversitet, men er samtidig tidskrævende og forbundet med relativt høje omkostninger. Mekanisk opsamling kan derimod håndtere store mængder biomasse, men indebærer en risiko for opblanding af materialer, højt sandindhold og potentiel negativ påvirkning af kystnære økosystemer. Miljø- og biodiversitetsanalyser gennemført i projektet viser dog, at manuel og let mekaniseret indsamling af allerede løsrevet ålegræs ikke påvirker hverken ålegræssets udbredelse, Natura 2000-områders integritet eller miljømålsdybder, forudsat at indsamlingen ikke medfører bundpåvirkning.
I praksis har hybridløsninger, hvor manuel indsamling i sårbare områder kombineres med maskinel indsamling i udvalgte og mere robuste zoner, vist sig at give de bedste samlede resultater. Projektets testindsatser indikerer, at sådanne hybridmodeller kan reducere omkostningerne per ton biomasse markant, samtidig med at sandindholdet og behovet for efterfølgende rensning mindskes. Udviklingen af mere selektive og lette maskiner fremstår derfor som en væsentlig faktor for kommunernes fremtidige handlemuligheder.
Gennem projektet har virksomheden Søuld, som er en dansk producent af byggematerialer, blandt andet akustikpaneler, lavet af ålegræs, i samarbejde med øvrige projektpartnere undersøgt og afprøvet indsamling både i vand og på land. Arbejdet er sket i tæt samspil med kommuner, forsyningsaktører og private virksomheder. En samarbejdsmodel, hvor kommuner fungerer som gatekeepere og varsler private aktører om relevante biomassehændelser, har vist sig både effektiv og skalerbar og vurderes umiddelbart overførbar til andre kommuner og kyststrækninger.
Indsamling i vand
Indsamling i vand blev testet med henblik på at vurdere mulighederne for at opsamle og sortere ålegræs direkte i vandsøjlen. Ved Avedøreværket (Ørsted) bjærges der dagligt ålegræs svarende til en halv container fra havneområdet for at forebygge driftsforstyrrelser. Det opsamlede materiale består næsten udelukkende af rent ålegræs og har vist sig at have en høj og stabil kvalitet. Testene dokumenterer, at ålegræs fra havne- og infrastrukturanlæg kan udgøre en hidtil undervurderet, kontinuerlig og logistisk attraktiv biomasseressource med direkte potentiale for anvendelse i højværdiprodukter.
Længere nede i Køge Bugt er strandene derimod præget af store mængder fedtemøg. Da fedtemøg først blandes med ålegræs tæt på kysten, har projektet vist, at det er mest effektivt at indsamle biomassen længere ude i vandet eller på strande, hvor renheden er højere. Indsamling af flydende eller nyligt opskyllet ålegræs har desuden vist sig at reducere både CO₂-tab og næringsstofudvaskning sammenlignet med ældre strandopskyl.
For at understøtte denne tilgang har Søuld arbejdet med droner til at identificere større forekomster af flydende ålegræs, så materialet kan opsamles, før det blandes med sand på stranden. Brugen af droner og visuel overvågning har vist sig at være et omkostningseffektivt beslutningsstøtteværktøj, der kan øge udbyttet af biomasse i høj kvalitet og samtidig reducere spild i værdikæden.
Indsamling på land
Indsamling på land blev afprøvet som et beredskab, hvor Køge Kommune hurtigt adviserer Møn Tang ved opskyl af frisk ålegræs. Reaktionstiden er her typisk under ét døgn, før materialet juridisk og praktisk betragtes som affald. Parterne vurderer i fællesskab kvaliteten og relevansen af det opskyllede materiale, både visuelt og ved hjælp af fugtmålinger. Herefter transporteres biomassen til Møn, hvor den skylles med regnvand og tørres naturligt ved hjælp af sol og vind.
Projektet har vist, at formaliserede beredskabsmodeller med klare roller, faste kontaktpunkter og definerede kvalitetskriterier er afgørende for at kunne udnytte de korte tidsvinduer, hvor rent ålegræs er tilgængeligt. Modellen vurderes direkte overførbar til andre kommuner. Test af opbevaring i kurve og i tynde lag peger samtidig på et potentiale for at bremse nedbrydning og reducere tidspres i logistikken, hvilket kan øge fleksibiliteten i den kommunale håndtering.
Resultater
Samlet set viser testindsatserne, at effektiv indsamling af strandopskyl – både i vand og på land – kan give adgang til biomasse af høj kvalitet. Selv ved veltilrettelagte indsamlingsmetoder er materialet dog sjældent direkte klar til videre anvendelse. Tang og ålegræs er ofte blandet med sand og fedtemøg, hvilket kan forringe kvaliteten og begrænse anvendelsesmulighederne. Kemiske analyser og juridiske afklaringer i projektet understreger, at krav til dokumentation, sortering og efterbehandling er afgørende for at kunne bringe biomassen fra affaldsstatus til ressource, særligt ved anvendelse i højværdiprodukter og bioenergi. Rensning fremstår derfor som et nødvendigt næste trin i værdikæden, hvis strandopskyl skal indgå i produkter, biogas eller andre højværdiformål.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Køge Kommune, DTU, Søuld og Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Juridisk afklaring af rammer for indsamling, opbevaring og anvendelse af strandopskyl” udarbejdet af Advokatfirmaet Energi & Miljø
Rapport: “Challenges and facilitators in the collection and treatment of aquatic biomass waste for the production of high-value products” af Danmarks Tekniske Universitet
Notat: “Tang og ålegræs i Øresundsområdet” af Roskilde Universitet
Notat: “Ålegræs, mængder og indsamling” udarbejdet af Roskilde Universitet
Notat: “Fjernelse af sand i tang og ålegræs” udarbejdet af Roskilde Universitet
Notat: “Etablering af tangspærring” udarbejdet af Roskilde Universitet
Notat: “De typiske former for tang og ålegræs” udarbejdet af Roskilde Universitet
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Byggematerialer af strandopskyl
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...